30. MARTS 2016 by MARIE HEINEKE WIINHOLT

Livet som journalist

Masterclass har budt på mange forskellige oplevelser – også et par grænseoverskridende. Vi har prøvet kræfter med flere former for journalistik. På mange punkter er vi blevet mere udadvendte, da vi har skulle både interview og komme ind på enkelte personers liv.
Det er et skridt ud af vores comfort-zone.

Vi har fået indblik i en rigtig journalists hverdag, og har nu bedre forståelse for, hvad det er det virkelig kræver at kunne producere en god artikel.

Vi var så heldige at skrive for lokalavisen en enkelt gang efter vores visit på det lokale rådhus, og der indså vi, hvor meget der virkelig skulle redigeres og gøres med artiklen, før den kunne bruges.
Vi har forståeligt nok heller ikke haft heldet med os hver gang, og det var altså ikke altid, at det vi skrev, var brugbart, hvilket medførte til et afslag. På den måde mærkede vi til virkelighedens journalistik – selvom vi blot er elever, der skal lære noget.

En af gangene fik vi tildelt en opgave, som ikke ligefrem fangede nogen af os. Det var nødvendigt at holde sig inden for rammerne med den artikel, og det var nemt at mærke forskellen fra de andre artikler, som havde mere åbne rammer.

Vi har altså fået en masse spændende input og oplevelser med på vejen. Det kan vi helt klart tage med videre, selvom journalist professionen nok ikke lige er os. Når vi om 10 år modtager en Oscar skal vi nok huske at takke Lone og de andre.

Selvom det er helt vores egen fortjeneste at vi er så geniale, eller Marie ihvert fald


30. MARTS 2016 by TENNA DELORANG ANDERSEN

Livet som MasterClass elev

Af Camilla og Tenna

Onsdag aften møder vi for sidste gang ind til MasterClass. Vi er de første, som er dukket op. Vi kommer i tanke om alle de fantastiske oplevelser, akavede øjeblikke, grænseoverskridende opgaver og hyggelige stunder, vi har haft sammen.

Vi har fået muligheder, vi aldrig havde regnet med, såsom at få “privat Rundvisning” i DR – Byen og besøge lokalavisen.

Begyndelsen på eventyret

Den aller første gang vi skulle mødes til MasterClass, var en mørk onsdag aften. Vi var alle sammen lidt spændte. Hvad skulle der ske? Hvad skulle vi lave? Hvordan var de andre? De spørgsmål og mange andre kørte rundt i hovedet på os. Det var en smule akavet den første gang, men det udviklede sig senere til en masse smukke venskaber.

Vores første udflugt gik til Lokalavisen i Stenløse Centeret. Vi var kun dukket to op, men det var vildt hyggeligt. Vi fik en kort rundvisning, da det hellere ikke var så stort. Vi fik noget af drikke, kiggede på, hvordan aviserne var sat op og sad bare og snakkede om arbejdet som journalist.

Udfordringerne ved at være ungdomsjournalist er den begrænsede tid, man har at skrive i. Det var også lidt grænseoverskridende at skulle interviewe andre mennesker uden videre. Man følte lidt, at man forstyrrede dem. Vi har prøvet at skulle skrive om de samme ting og oplevet at have et overordnet emne, vi har også prøvet selv at kunne bestemme, hvad vi ville skrive om indenfor det emne. Vi synes personligt, at det har været mest spændende og interessant at skrive om hver vores ting – i stedet for de faste opgaver.


30. MARTS 2016 by CECILIE ANDERSEN

Undervisning beskrevet på rim

Vi har beskrevet vores undervisning med rim. Her kommer de.

– Læseren skal tages igennem historien med in media res.

– I kulturhuset spiller de på bas, men vi går i masterclass.

– Tiden er en strid, men Lone tager det som en bid.

– Kl. 21 siger vi gab, men vi har et godt fællesskab.

– Vi har mødt en pige, der kunne ride, og vi har vores egen hjemmeside.

– Hvis du drømmer om at blive en bager, så vælg ikke Lone som lærer.

– Mens vi sidder her og rimer, har vi dog kun 2 timer.

– Turene må vi ikke glemme, selvom der hører lektier til hjemme.

– Lones læring er som en gløde, og vi har været til byrådsmøde.

– Vi har lagt alle kræfter i, og vi har lært om demokrati.

Nu må vi desværre pakke, men Lone vil vi gerne takke.

Tak for en god tid Lone, og tak fordi at du gad have os.

– Marcus & Cecilie.


12. MARTS 2016 by LONE NYHUUS

I smokings og lange kjoler

AF CECILIE ANDERSEN

Høje stiletter, smokings, lange kjoler, korte kjoler, butterflies og slips.

Sådan så det ud til filmgalla 2016. Over 600 mennesker var klædt på som var det til en Oscarfest, man aldrig noglesinde ville glemme.

Filmene var super og humøret var højt. Der var mange forskellige Oscars, og folk blev virkelig glade, da de vandt. Årets vinder som “Bedste Film” blev – Ingen Kontrol. Det var en suveræn film, og de var virkelig dygtige.

De blev virkelig glade, da de kom op på scenen, og kunne slet ikke forstå, at det virkelig var dem der havde vundet.

Det er utroligt hvor meget, man kan nå at lære på så kort tid.


11. MARTS 2016 by CAMILLA JOHNSEN

Filmgalla i Ølstykke-Hallen

Den røde løber er slået ud hele vejen hen til scenen, hvor den store sorte, skærm tårner sig op. Døren er slået ud til begge sidder, og man føler sig som en stjerne, når man træder ind i hallen. Musikken dunker, så man kan mærke det i kroppen. Over højttaleren kan man høre stemmen; Der er to minuttet tilbage inden showet starter. I højre hjørne bliver der taget billeder, og gæsterne står linet op i deres fine tøj. Fotografen blitzer løs, og så starter showet. Alle sidder spændte og nervøse. Der er otte film, der skal vises;

• Balsmoseskolen 8B med filmen ”To veje, et valg”
• Toftehøjskolen 8A med filmen ”100 m”
• Bækkegårdsskolens 8B med filmen ”Blændværk”
• Søagerskolens 8K med filmen ”Cyrano”
• Søagerskolens 8L med filmen ”På kanten”
• Balsmoseskolens 8A med Filmen ”Ingen kontrol”
• Toftehøjskolens 8B med filmen ”The dark side”
• Hampelandskolens 8A med filmen ”Ramt”

Filmene bliver præsenteret en efter en, og efter fire film er der en 20-minutters pause. Gæsterne går rundt og snakker med hinanden. Der bliver også lige taget et par ekstra billeder, og musikken er atter startet. Ude på gangen er der lang kø til pige-toiletterne. Showet starter igen, og da alle film er blevet set, og skal der uddeles priser. Priserne går til:

• Søagerskolen 8K med filmen “Cyrano” vandt publikumsprisen.
• Maria Kjær vandt specialprisen.
• Balsmoseskolen 8A med filmen “Ingen kontrol” vandt bedste foto.
• Bækkegårdsskolen 8B med filmen “Blændværk” vandt bedste storytelling.
• Balsmoseskolen 8A med filmen “Ingen kontrol” vandt bedste redigering.
• Balsmoseskolen 8A med filmen “Ingen kontrol” vandt bedste skuespil.

Aftens vinder og den bedste film gik til Balsmoseskolen 8A “Ingen kontrol”.


11. MARTS 2016 by TENNA DELORANG ANDERSEN

Filmgallaens mange film

Filmgalla er noget helt særligt og alle sidder spændt og venter på at se modstandernes bidrag.
Otte klasser, fordelt på fire skoler er blevet udvalgt til filmfestival. Filmene er et halvt år undervejs og klasserne får professionel hjælp af instruktører, kameramænd og lydmænd. Filmene er af god kvalitet og selvom det ikke er professionelle skuespillere, bliver det til et godt resultat. Hele temaet for filmene var Sociale mediers indflydelse på os.
Blandt de otte film var der følgende: 

To veje – Et valg | Balsmoseskolen

Den første film, som blev vist, var efter min mening, en af de bedste. Dens under tema var religion. Den fangede min interesse, men gjorde mig samtidig mere interesseret i at se de andre klassers film. Det var svært at bedømme filmen, da det var den første, så man vidste endnu ikke, hvor niveauet lå. Men når det er sagt, så havde den en meget positiv indflydelse på mig, derfor vil jeg give filmen 4/5 stjerner.

100 meter | Balsmoseskolen

Film nummer to havde en knapt så god virkning på mig. Filmen handlede mere om et forkert forhold mellem far og søn end om sociale medier. Da jeg så 100 meter, bemærkede jeg, at alle filmene havde hver deres tema. I nogle af filmene var aftenens hovedtema, sociale medier, nærmere et ‘under tema’ end et hovedtema. Jeg havde nok regnet med noget andet, da jeg først læste titlen, men samtidig synes jeg den var god. Jeg vil give den 3/5 stjerner.

Blændværk | Bækkegårdskolen

Blændværk var en af de film, som havde bedst indflydelse på mig, Dog ikke den bedste. Det var en god film og her kunne jeg bedre se, at sociale medier passede ind end i 100 meter. Skuespillerne havde fået en karakter, som de kunne leve op til, ment sådan, at de kunne finde ud af at spille rollen uden, at det virkede forkert. Derfor vil jeg give filmen 4/5 stjerner.

Ingen kontrol | Balsmoseskolen

Ingen kontrol var den film, som imponerede mig aller mest. Det kan være fordi, det ikke var så svært at sætte sig  selv i hovedpersonens sted. Filmen handlede om en pige, som får anoreksi; et problem som mange piger har med deres krop. Jeg synes, filmen gav et indblik i, hvor slemt det kan gå – bare ved at få en forkert kommentar. Derfor giver jeg filmen, ingen kontrol, 5/5 stjerner.

Prisen for bedste film 2016 gik til Ingen kontrol.


10. MARTS 2016 by MARIE HEINEKE WIINHOLT

En vært i god stil

I bedste James Bond stil blev 13. udgave af Egedal Filmgalla skudt i gang i Ølstykkehallen onsdag aften. For 4. år i træk var dette års vært Andreas Hermansen – og det var en underholdende og humoristisk vært.

Det var en filmgalla, og ballet blev selvfølgelig åbnet med en film: en anderledes version af James Bond, men stadig med rygende pistoler og saftige biler. Og da Andreas Hermansen efterfølgende kom ind på scenen og sang blev festen virkelig skudt igang. Publikum var begejstrede og lyden af klap rungede i hele salen.

Andreas var for første gang med til Filmgalla for 5 år siden. Sammen med sin klasse deltog han selv i kapløbet om at vinde prisen for den bedste film og de kunne gå hjem med statuetten. Året efter formåede han at blive vært for arrangementet – og det har han været lige siden.

Sceneskræk er ikke noget han lider af, men nerverne sad da lidt i klem, da han skulle optræde foran 600 mennesker. ”Fra min side kræver det disciplin og forberedelse. Men jeg nyder at stå på scenen, hvilket er derfor jeg vælger igen i år at være vært.”

Efter 4 ud af de 8 film var vist kom pausen og Andreas synes selv at det indtil videre var gået rigtig godt. Nogle gange var musikken lidt for høj, men ellers forløb det som forventet. Publikum grinede, når de skulle og var fint med.

Efter pausen fortsatte han med sin humoristiske indslag i stor stil og formåede endnu engang at få publikum med.

Forhåbentlig vender han igen tilbage næste år, når Ølstykkehallen igen slår dørene op for Egedal Filmgalla.


2. MARTS 2016 by CECILIE ANDERSEN

Hvordan du skal bære dig ad på nettet

Hej lillesøster Sofie.
Nu er du blevet en stor pige, og det er tid til at komme på nettet.
Først skal du lære hvordan man skal bære sig ad på nettet.

Hvis vi tager udgangspunkt i Facebook, instagram, snapchat og ask.fm

Facebook er et veludviklet it-redskab, hvor hele verden er på. Facebook bruges ofte til at skrive med sine venner, være med i grupper, dele noget om sig selv og sin hverdag osv.

Snapchat er en app, hvor man ”snapper” med dem man er venner med. Du tilføjer venner ved at trykke på ”tilføj venner”. Du kan både tilføje venner med brugernavn, tilføje venner fra din adressebog, tilføje med en snapkode og tilføje snapchattere i nærheden. På snapchat tager du et billede af dig selv eller andet. Der kan du skrive en kort tekst, og sende den til dine venner. En snapchat kan vare fra 1-10 sekunder. Du kan sende snapchats til en eller flere personer. Det gør du ved at trykke på dem du vil sende til.
Så er der også det der hedder Mystorys. Det er hvor du lægger en snapchat ud så alle kan se det. Du kan dog bestemme hvem der skal have lov at se dem. Det kan være offentligt, dine venner og så kan du tilpasse hvem der kan se det.

Instagram er en side, hvor du har en profil, lidt ligesom på Facebook. På instagram har man følgere, og man følger andre. Det handler primært om at lægge billeder ud, og de kan kommenteres på under billedet. Det kan være lige fra billeder af ens hverdag, mad, natur, mode, idoler osv. Man kan dog også skrive sammen på det, der hedder direct. Her skriver man direkte til hinanden, så kun de personer, der er tilføjet, kan se det.

Ask.fm er en side hvor man kan stille hinanden spørgsmål. Det kan både være synligt og anonymt. Folk stiller både søde og onde spørgsmål til hinanden. Det meste er ikke spørgsmål, men direkte henvendelser til folk, om at de fx er grimme og dumme. Jeg synes personligt at du skal holde dig fra Ask.fm, da det er en app, hvor der bliver ‘hatet’ på hinanden.

Du skal huske at opføre dig pænt overfor andre. Den vigtigste regel, som du altid skal have i baghovedet er ”Behandl andre, som du selv vil behandles”. Du skal ikke mobbe andre, da du selv ville blive ked af det, hvis du blev mobbet på de sociale medier. Husk også at skrive pænt til andre, da du som sagt sidder bag en skærm, og folk ikke ved, hvilket ansigtsudtryk du sidder med.

Og Sofie.. Husk nu at hvis ikke du opfører dig pænt på de sociale medier, sladrer jeg til mor og far.
STORE KYSSER OG MØSSER FRA DIN ALLERBEDSTE STORESØSTER CILLE.


2. MARTS 2016 by CAMILLA JOHNSEN

Råd til Sofies begyndende medieforbrug

Kære lillesøster, Sofie.

Nu er du blevet så stor, at du er begyndt på at få øje på de sociale medier. Det hele virker nok rigtigt spændende, og du kan sikkert ikke vente med at gå i gang. Men der er lige nogle ting, du skal forholde dig til: Ikke alle sociale medier er ens, og her har du en lille guide til, hvordan du skal opføre dig.

Facebook er nok det største medie og med det kommer et stort ansvar. På Facebook kan du sende venneanmodninger til dine venner og familiemedlemmer, men hvis du ikke er forsigtig med, hvem du tilføjer, kan det gå galt. På Facebook har du ikke kontrol over, hvad der sker med dine billeder, så snart de er blevet lagt ud. Det er derfor meget vigtigt, at du tænker over, hvad du lægger ud.
Hvis du modtager grimme beskeder på Facebook, kan du blokere vedkommende, ligesom du kan på andre medier. Et godt råd ville være at blokere personen med det samme uden at svare på beskeden. På den måde starter du ikke en diskussion og kommer ikke til at skrive grimme ting, som du senere kan få dårlig samvittighed over.

Snapchat er et socialt medie, hvor du sender billeder til dine venner, som de højst kan se i 10 sekunder. På billedet kan du tilføje en kort tekst. Du kan også lægge billeder ud på din My Story, som betyder, at dine venner kan se billedet i 24 timer, hvorefter det bliver slettet. Du kan gøre din My Story offentlig, som betyder, at alle der har tilføjet dig kan se billederne. – Også selvom du ikke har tilføjet dem. Du kan også tilpasse din My Story, så du selv kan bestemme, hvilke af dine venner, der må se den. Snapchat er nok det mindst formelle medie. På snapchat bliver der sendt alt fra dobbelthage-billeder til nøgenbilleder. Men det sidste er noget, du skal undgå. Selvom dem du sender billedet til højst kan se det i 10 sekunder, kan de tage et screenshot. Et screenshot er et skærmbillede, og så bliver billedet gemt direkte til deres kamerarulle. På snapchat kan du også blokere alle, der er ubehagelige overfor dig.

Ask.fm er et socialt medie, der primært bliver brugt til at mobbe. På ask kan man stille hinanden spørgsmål, både anonymt og synligt for offentligheden. Det med at man kan være anonym, er der mange, der bruger til at være ubehagelig overfor andre. Lige som på facebook har du ikke længere kontrol over billederne, når de først er blevet lagt ud. Selvom man kan sende hinanden anonyme spørgsmål, er det stadig muligt at blokere vedkommende.


2. MARTS 2016 by TENNA DELORANG ANDERSEN

Sofie 5.klasse

Kære Sofie

Nu er tiden kommet, hvor du ønsker dig Facebook. Du har i forvejen Snap Chat, men der er en kæmpe forskel på, hvordan man opfører sig på de forskellige medier.

Snap Chat er et meget sikkert medie, da du altid kan blokere folk, hvis de chikanere dig. Som du allerede ved, handler om, at tage billeder og sig selv, nogle eller noget, som man gerne vill dele med sine venner. Du kan chatte med dine venner via Snap Chat og du kan følge forskellige mennesker bl.a. dine ynglings skuespillere eller sangere.

Facebook er nærmest de stik modsatte af Snap Chat. Du kan nemt komme på dybt vand. Du kan også sagtens blokere folk på Facebook, men du kan aldrig forhindre nogle i, at dele dine billeder. Så hvis der først er lagt et forkert billed ud, kan du aldrig trække det tilbage. Derfor betyder det også, at man skal tænke over, hvad man ligger ud. Du kan faktisk risikere, at ham eller hende, som skal ansætte dig senere i dit liv, kan gå ind og tjekke, hvad du har lagt ud på Facebook og det kan sagtens gøre, at man får et afslag, fordi man har lagt noget forkert ud. Derfor vil jeg give dig de bedste råd og fortælle om mine erfaringer på Facebook og de mange andre sociale medier. Men Facebook har ikke kun negative sider. Facebook kan også sagtens have en positiv indflydelse på dig. Jeg har personligt fået større indblik i verdenen omkring os. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men alle nyheder læser jeg på Facebook. MetroXpress er det sted, hvor størstedelen får en opdatering på, hvad der foregår omkring dem. Det er en nem og hurtig måde, at få de vigtigste nyheder og det er oftest det, som fylder mest i Danmark, som bliver lagt ud. Jeg har også fået flere venner via Facebook, fordi man så møder nogle mennesker til arrangementer, som man så kan holde kontakten med.

Ask.fm er et socialt medie, hvor man på nogle punkter skal træde meget varsomt. Ask.fm er en app og et socialt medie, hvor du kan stille og modtage spørgsmål anonymt eller synligt. Du kan godt komme ud for, at modtage en hade besked og det er der, hvor man skal passe på. Fordi i og med at man kan stille spørgsmål anonymt, kan man sige noget til en person, som man aldrig ville kunne sige ansigt til ansigt. Jeg har ikke selv  modtaget nogle hadebeskeder endnu og heller ikke sendt nogle endnu, men jeg har været udenfor én hadebesked, som var til en anden, men handlede om, at han eller hun ikke synes om mig. Det kan være vært i starten og finde ud af, hvordan man skal tackle det. Jeg synes, vi skal tage det til den tid, hvis du risikere, at være en af de uheldige, som oplever, at modtage en hadebesked eller endnu værre, at blive udsat for mobning, bl.a. på de sociale medier.