24. FEBRUAR 2016 by CECILIE ANDERSEN

Teaterkoncert ”Mod Nord”

Det hele gynger, der kommer torden, og høje bølger. De er på en båd. Stemningen er panisk. Men det er bare en ganske almindelig onsdag aften, og teaterholdet er samlet for at øve på deres forestilling.

Der krammes og krammes da eleverne kommer ind i ”teaterrummet”. Sammenholdet i teatergruppen er tæt. De har det sjovt i hinandens selskab, og de griner, så øjnene ruller. Der bliver endda allerede aftalt overnatninger hos hinanden.

Lærer Linda Østergaard er super sød. Hun er dygtig til at formidle sin viden, men hun forstår også de unge elever: Det med at være ung, at ville have det sjovt, og opleve noget nyt. Hvis replikkerne skal laves om, lader hun eleverne være med til at bestemme, hvordan det virker bedst. Hun er ikke den sure voksen, men nærmere som et lille legebarn, når hun sammen med sine elever videreudvikler det stykke, som hun selv har skrevet.
Det handler om drømme, og frihed. At være et lille menneske i en meget stor verden. I stykket vil de komme til at opleve, at man ingenting kan alene. Men sammen kan man alt.


24. FEBRUAR 2016 by MARIE HEINEKE WIINHOLT

Drømmen om at danse

Siden 2008, hvor hun først rigtig fik øjnene op for dans, har 23-årige Laura Rasmussen været utrolig betaget af denne specielle form for kunst. Efter utallige sportsgrene, som ikke rigtig fangede hendes interesse, endte hun med det eneste rigtige for hende, nemlig dans.

Vejen til succes er altså ikke helt nem. Det kræver både promovering af sit arbejde, samt flere jobs ved siden af, for at hun kan få økonomien til at løbe rundt.
Udover at være dansetræner, har Laura to jobs. Men hendes drøm er, at hun en dag kan have en ”fast karriere” inden for dans. Den store drøm er, at klare sig så godt, at hun kan leve af det. Og flere gange har Laura forestillet sig at kunne stå på scenen med Beyoncé eller andre store kunstnere.
Teater er også noget, der fanger hendes opmærksomhed. Det er en mere fri form for dans, hvor man også har sig selv med. For hende vil det være et drømmescenarie også at kunne tage på turné en dag i fremtiden.

Da hun var i New York med kæresten for et par år tilbage prøvede hun lidt af hvert. Hun smiler stadig ved minderne om de endeløse, rytmefulde nætter, som hun tilbragte på en natklub et par år tilbage. Her dansede man bare!

En danse art kaldet ”Vouge”, er noget, hun specialiserer sig i. Det er en mere kunstnerisk stil, hvor det gælder om at være “smidig ad helvedes til”, smiler hun, mens hun smækker benene på nakken. Bogstaveligt talt.
På sidelinjen ligger en anden danseart, ”Girly”. Her drejer det sig om at være meget feminin og vise sin kvindelige side, hvilket Laura mener, vi mangler noget af her i Danmark. Det er vigtigt for hende, at det på ingen måde bliver til noget vulgært, men derimod mere smagfuldt. Passionen for dans er altså stor, og som flue på væggen finder man straks ud af, at hun næsten ser på det som en form for kunst.

Øjnene glimter, når hun taler om de forskellige former for dans. Hun tror virkelig på eleverne, og sørger altid for at få dem godt med. Samtidig er hun også god til at give dem plads. Plads til at gøre, hvad de hver især kan, og der er også en vigtig evne at besidde, når man er træner. Man er altså heldig, hvis man ender med hende som danselærer en dag.


24. FEBRUAR 2016 by SARA ARNDT ESKILDSEN

Linda Østergård, en inspirerende lærer

Linda Østergård er instruktør og manuskriptforfatter på teaterstykket “Mod Nord” som skal vises i Smørumhallen i perioden 18/4 til 21/4.
Lige nu øver hun med skuespillerholdet. De skal have styr på replikker, kostumer og koreografi. Linda har styr på hele holdet, larm eller ej, har hun overblik over hvert enkelt elev. Det kræver tydeligvis meget at undervise en flok 8. Klasser onsdag aften. Fuld af energi snakker de på livet løs og hygger sig sammen.
Linda starter med at introducere dem for denne uges opvarmning. Hun demonstrerer hvordan det skal gøres. Så kan alle være med.
Det kræver meget af Linda. Hun skal have hele projektet op og stå, og dette er blot en af mange gange, hvor der øves på replikker og koreografi. LInda lever sig ind i replikkerne; hun indrager sig selv og lægger hele sin sjæl i stykket.
Efter opvarmningen er eleverne klar til at øve replikkerne. Replik efter replik sættes sammen med ansigtudtrykkene og bevægelserne. Det hele skal være på plads, så det som helhed virker spændende og troværdigt.


24. FEBRUAR 2016 by CAMILLA JOHNSEN

Bag kostumerne

Forestillingerne kører rundt i hovedet, mens teaterholdet øver. Sejlene på båden. Båden, der gynger. Bølgerne omkring båden. Skuespillerne sidder på gulvet og gynger fra side til side i takt, mens de øver. Ovre i hjørnet af lokalet, bliver der målt til kostumer. De unge skuespillere bliver kaldt over en efter en. De afbrydes i deres samtaler og deres kram.

Der bliver målt på alle leder. Omkredsen af hovedet, højden, taljen, arme og fra skulder til skulder. Det er anden gang, de bliver målt. Første gang var de nemlig så uheldige, at alle målene på mystisk vis forsvandt. Personen bag kostumerne er Sandra Møller Svendsen. Hun er uddannet fra kunstakademiet, designskolen i København. Hun er også scenograf.

”Det der gør, at jeg bedre kan lide at lave kostumer til teaterstykker end til tøjbutikker, er at det er dejligt at skabe noget med nogen. At skabe med nogle andre i fællesskab.”

Tøjet er inspireret fra 60’erne. I løbet af skuespillet tager skuespillerne nogle billeder, hvor der sættes et filter hen over, så det hele ser en smule gammeldags ud. Alle kostumerne i første scene er sorte og hvide som et sort/hvid billede.

Teaterkoncerten har premiere d. 18. april, så de har god tid. Det er dog ikke kun tøjet, Sandra skal arbejde på.

”Det sværeste er, at man skal vide så meget om så mange forskellige ting. Man skal vide en masse om lyd, lys og så videre. Man skal også være realistisk. Jeg har det med, at nogle gange starte lidt højt, og så må man så skære ned efterfølgende, hvis det er alt for svært, det man vil. Men det er jo godt at starte højt, så man udfordrer sig selv. Jeg er jo også bundet på både teknik og økonomi.”