På Stenpilstræde i Søsum er der hele fire huse til salg.
Fire nabohuse på samme lille vej giver mulighed for, at fire familier – der kender hinanden – sammen kan flytte på landet. Bo dør om dør, skabe deres eget fællesskab, og samtidig have nogle gode private rum.

Søsum er en lille landsby i Egedal Kommune. Der er to kilometer og cykelsti til Stenløse og Ganløse. Der er også to kilometer til Veksø Sjælland.Til gengæld er netop denne tur gennem det bakkede morænelandskab vanvittig smuk. Området omkring Søsum giver gode muligheder for fritids-aktiviteter. Cykle, vandre, ride, sejle kano osv…
I Veksø og Stenløse kører S-toget, og snart føres motorvejen helt til Frederikssund. Når det sker, er der blot et par kilometer til motorvejen, og så tager det 30 minutter at nå Københavns Rådhusplads og samme tid at komme til lufthavnen i Kastrup. 

Stenpilstræde er, som navnet siger, et stræde. I middelalderen var det hovedfærdselsåren fra Roskilde til Slangerup. Nu er det blot et stræde, som ligger godt gemt væk fra Søsum Bygade og lige op af en skrænt, der igen fører op til marker.

I den ene ende af Stenpilstræde er der en legeplads. I den anden ende ligger markerne. Tre af husene, nr 1, 3 og 5, har deres haver liggende på en skrænt og lige op af hinanden. Husene er meget forskellige. Nr 1 er et klassisk landsbyhus, totalt istandsat men med den oprindelige rumfordeling. Nr 3 er helt nyistandsat, mens nr 5 har 30 m2 lydisoleret studio. Nr 11 ligger på en grund med en helt fantastisk udsigt over engene…

Det er som sagt helt tilfældigt, at vi – ejerne af husene – har valgt at sætte vores huse til salg næsten samtidigt. Selve salgs-processen er derfor også ret ukoordineret, og det er fire forskellige mæglere, der står for salget, og nr 3 er ‘skuffesalg’ hos Danbolig, Hasse (tlf 31 70 12 50)

Nr 1, nr 5 og nr 11 kan findes via boligsiden.dk

I kan også bare kigge forbi. Og hvis der er nogen hjemme, giver vi gerne kaffe og/eller saftevand … også til en tre-fire familier